Nye isoleringskrav
Ønsket om at få nedsat energiforbruget generelt har også betydning for tilbygninger og ombygninger - herunder tagrenoveringsarbejde.
For renoveringsprojekter indebærer dette bl.a.:
- Krav til konstruktionernes U-værdi og linietab
|
- Ved ombygning skal konstruktionerne føres op til nutidens krav, hvis foranstaltningen er rentabel
|
- Er foranstaltningen ikke rentabel, kan der imidlertid være et mindre omfattende rentabelt arbejde, der nedbringer energibehovet. Dette arbejde skal så gennemføres
|
- Ansøgning om byggetilladelse skal indeholde energiberegning
|
- Der skal udarbejdes energimærkning for alle til- og
ombygninger. Regler om energimærkning af nye bygninger og energimærkning ved ombygninger findes i Energistyrelsens bekendtgørelse herom. Desuden skal der udarbejdes energimærkning for bygninger der sælges eller udlejes |
Nye energibestemmelser med yderligere skærpelse af isoleringskravene forventes at blive indført i 2010.
Klik her for at se pdf med de nye krav for tilbygninger og ombygninger i skemaform.
Fredede og bevaringsværdige bygninger
For ombygninger og større forandringer på kirker, museer, fredede og bevaringsværdige bygninger, gælder der lempeligere regler.
Småhuse
For småhuse gælder særlige regler, der indgår i BR08.
Det er fx ikke et krav, at hele husets klimaskærm skal efterisoleres hvis fx kun taget skal renoveres.
Tilbygninger
For tilbygninger gælder skærpede krav til konstruktionernes U-værdier og linietab, og til en eventuel varmetabsramme.
Det betyder bl.a., at loft og tagkonstruktioner skal isoleres med ca. 260 mm mineraluld kl. 39 (U-værdi højst 0,15 W/m2K), afhængig af træprocenten.
Tagkonstruktion med 260 mm mineraluld
Ombygninger
For ombygninger gælder der nye, skærpede isoleringskrav, hvis ombygningen enten:
- omfatter udskiftning af regnskærm og/eller tagdækningen
|
- vedrører mere end 25 % af klimaskærmen
|
- koster mere end 25 % af ejendommes værdi, fratrukket grundværdien
|
- omfatter en mindre omfangsrig, men rentabel del, af et ellers ikke rentabelt arbejde iht. BR08 kapitel 7.4.3
|
Dette gælder dog kun hvis de enkelte bygningsmæssige foranstaltninger hver for sig har den fornødne rentabilitet, beregnet ud fra følgende formel:
(Forventet besparelse pr. år x levetid) / Investering > 1,33
Rentabilitetskriteriet skal ses i sammenhæng med, at alle eksisterende bygninger fremover skal energimærkes, når de renoveres, ombygges, sælges eller udlejes.
Energimærkningen vil sædvanligvis indeholde en vurdering af rentable bygningsforanstaltninger.
Se eksempel på rentabilitetsberegning i ”Vejledning i ombygning og rentabilitet” fra ISOVER.
|
|
Man skal dog være opmærksom på, at efterisolering ved at udfylde ventilationsspalten med isolering så det ventilerede tag ændres til et uventileret tag, ofte ikke vil være rentabelt.
Ændres taget fra et ventileret til et uventileret tag, er det særlig vigtigt at dampspærren er helt tæt, og det betyder som regel, at den indvendige loft- og vægoverflade skal nedtages og erstattes med en ny overflade med en tæt dampspærre.
Udgiften vil ofte være så stor, at det ikke er en rentabel investering.
Løsningen vil desuden være i strid med DUKO`s og BvB`s anbefaling, om at anvende ventilerede faste undertage ved visse tagkonstruktioner. |
Energimærkning
Energimærkningen skal foretages af en uvildig godkendt energikonsulent, og skal indberettes til Energimærkningsordningen.
Inden indsendelse af ansøgning om byggetilladelse, skal der foretages en beregning af bygningens energibehov, der dokumenterer, at energirammen er opfyldt.
Beregningerne og de nødvendige oplysninger til kontrol af beregningerne sendes ind til energimærkeordningen.
Fra energimærkeordningen modtages herefter en kvittering for, at oplysningerne er indberettet.
Denne kvittering skal - sammen med en kopi af selve beregningen - vedlægges ansøgningen om byggetilladelse.
Når bygningen er opført, skal eventuelle ændringer i projektet indberettes til energimærkeordningen.
Energikonsulenten skal kontrollere, at bestemmelserne i bygningsreglementet er opfyldt. Energikonsulenten udsteder et energimærke på bygningen.
En kopi af energimærkebeviset skal sendes til kommunens forvaltning sammen med færdigmelding eller ansøgning om ibrugtagningstilladelse.
Energiberegninger
Statens Byggeforskningsinstitut har udgivet ”SBi-anvisning nr. 213: Bygningers energibehov”, der bl.a. indeholder beregningsprogrammet Be06 og en vejledning, der kan anvendes, når man skal beregne og dokumentere, at bygningen overholder de fastsatte krav.
SBI-anvisning 213
Tilbygninger
For tilbygninger gælder, at de skal opfylde U-værdierne eller varmetabsrammen i bygningsreglementet.
Alternativt skal energirammen for nybyggeri overholdes.
I energirammen for nybyggeri indgår oplysninger om bygningens:
- klimaskærm
- placering og orientering
- dagslys og udeklima
- varmeanlæg og varmtvandsforsyning
- varmeakkumulerende egenskaber
- ventilation
- bygningens tæthed
- solindfald og solafskærmning
- planlagt indeklima
Ombygninger
For ombygninger og andre væsentlige forandringer gælder, at de skal opfylde U-værdierne i bygningsreglementet.
BvB anbefaler, at man kontakter et rådgivende ingeniørfirma, for at få klarhed over energikravene og få udført en eventuel energiberegning til den aktuelle byggesag.
På isoleringsproducenternes hjemmesider kan man få råd og vejledning omkring de nye energibestemmelser.
Det er også muligt at købe og downloade forskellige beregningsprogrammer – fx ”BuildDesk Energy Design” eller ”Isover Energi” - der gør det lettere at udføre de nye energiberegninger. Disse programmer henvender sig hovedsageligt til rådgivere.
Hvem har ansvaret for at overholde af energikravene
Hvis byggearbejdet bliver udført, uden at der foreligger et bygherreprojekt, er det entreprenørens ansvar, at arbejdet overholder de nye energikrav.
Entreprenøren må derfor sikre sig, at energikravene overholdes enten ved selv at foretage den nødvendige beregning/vurdering eller ved at få en rådgivende ingeniør til at gøre det.
Hvis byggearbejdet skal udføres på grundlag af et ingeniør- eller arkitektprojekt modtaget fra bygherren, er udgangspunktet, at entreprenøren kan gå ud fra, at projektet er udarbejdet i overensstemmelse med de nye energikrav.
Om en entreprenør kan gøres ansvarlig for, at bygningsreglementets energikrav opfyldes, afhænger altså af, om arbejdet er udført efter bygherrens projekt eller om entreprenøren selv står for projektet og den tilhørende rådgivning.
Hvis en bygherre ønsker et arbejde udført, selvom han godt ved, at det strider mod energikravene, kan entreprenøren alligevel risikere at blive gjort ansvarlig.